Pasningsvejledning for marsvin.

Foder:

• Hø: marsvinet skal altid have adgang til hø
• Tørfoder: Marsvinefoderpiller med c-vitamin er det bedste, da det er lavet specielt til marsvin, marsvinet ikke kan sortere noget fra, og får tilført lidt ekstra c-vitamin. Mange blandinger indeholder korn og majs, som kan fede meget og i nogle tilfælde give foderallergi (kalorieforgiftning). Såkaldte gnaverblandinger som skulle virke til alle gnavere, er sjældent velegnede til nogen gnavere overhovedet, fordi man har glemt at det er vidt forskellige dyr der er tale om. Marsvinet bør også have fri adgang til tørfoderet, undtagen hvis det er ved at blive for tykt, så kan man rationere og kun give 20-30 g. om dagen. NB: giver man meget grønt spiser de mindre tørfoder.
• Grøntfoder: Marsvinet skal have masser af grønt, og gerne fordelt på to måltider, f.eks. morgen og aften. Grøntfoderet skal helst indeholde meget C-vitamin, da marsvinet, ligesom mennesker og aber, ikke selv kan producere C-vitamin og må have det tilført med kosten. Hvis man af en eller anden grund ikke kan fodre med C-vitaminholdigt grønt, må man give tilskud i form af et pulver der drysses på maden (en skive agurk f.eks.).
  Grøntfoder med særlig meget C-vitamin er, i rækkefølge med mest C-vitamin: Persille (men vær opmærksom på det også indeholder oxalsyre, som forhindrer kroppen i at optage kalk, og derfor kun bør gives begrænset), rød peberfrugt, andre peberfrugter, al slags kål (hvidkål, broccoli, grønkål, spidskål, savoykål).
  Meget andet frugt og grønt kan bruges, men vær opmærksom på at syreholdigt frugt kan genere læberne på marsvinene, meget frugt kan fede, gulerødder har en dårlig fosfor-kalcium balance, og er ikke så velegnet foder som f.eks. hvidkål. Agurk er en yndet godbid, meget vandholdig, og derfor god på varme dage - men indeholder ikke så meget næring ellers. Giftigt er: Avocado og rå kartofler.
  Alt købe-grønt skal skylles godt, da det kan indeholde rester fra sprøjtegifte. NB: For vådt og for koldt grønt kan give diarré, så tør det skyllede grønt godt!
  Om sommeren kan man også plukke sundt grønt udenfor: mælkebøtter, skvalderkål, græs og vejbred f.eks. Disse indeholder også meget C-vitamin.
• Grene af frugttræer, pil eller birk til at slide tænderne på. NB: Hyld er giftigt!
• Frisk vand hver dag.

Rengøring: Buret rengøres mindst en gang om ugen, strøelsen (spåner) fjernes og drikkeflasken renses med en flaskerenser eller hæld en slat groft salt med lidt vand i flasken, dæk hullet og ryst godt, og skyl derefter flasken grundigt. Madskåle bør rengøres jævnligt, hver dag hvis man bruger en madskål til grønt.

Tæmning: Kæl meget med marsvinet, så bliver det mere tamt. Håndfodring hjælper også til at marsvinet bliver fortrolig med din hånd.

Socialt liv og opførsel: Et marsvin der går alene skal have meget opmærksomhed, og trives ikke nær så godt som et marsvin med selskab. Det bedste for marsvin er hvis de har et andet marsvin som burkammerat. Så vil man også opleve hvor livlige de små dyr kan være. Man kan godt have to hanner sammen, hvis blot de er vokset op sammen, eller man sætter en unge ind til en voksen.

Marsvin kommunikerer vha. lyde: høje "uit, uit" er fodringstid-lyden eller hvis de føler sig alene og forladt. Hyggelig "mutten" (de snakker i et væk) når man sidder og kæler med dem er tegn på at de har det godt, det er en form for kontaktlyd. En kort brummen (marsvinet ryster også kort) er tegn på at der er noget de ikke kan lide, de føler sig utrygge.

Formering og fravænning af unger: Marsvin kommer i brunst hver 16.-18. dag og går drægtige i 68-72 dage (10 uger) og føder normalt 1-5 unger, som fødes fuldt udviklede og løber rundt få timer efter fødslen. Allerede et døgns tid efter kan de begynde at nippe til andet end mors mælk. Ungerne bør dog først fravænnes når de er 4 uger og vejer 300 g.

Marsvin kan blive kønsmodne i en meget tidlig alder. Glem hvad der står i diverse marsvinebøger, det er set at hunmarsvin er blevet drægtige kun 2 uger gamle, og hanmarsvin plejer man at sige bliver kønsmodne når de når en vægt på ca. 350 g. Derfor bør man ikke have en voksen han til at gå sammen med en marsvinemor og hendes hununger.

Et hunmarsvin bør først sættes i avl når hun er ca. 6måneder og vejer ca. 800 g. Hun skal senest føde første gang inden hun er 1 år, da hendes bækken stivner ved 1 års alderen, og kan give komplikationer ved fødslen. Det betyder at hun senest skal sættes til han i en alder af 10 måneder.

Anden pasning af marsvinet: kløer skal klippes ca. en gang om måneden, for at marsvinet ikke skal få deforme kløer og gener. Klip kun spidsen, da man kan komme til at klippe nerverne over hvis man klipper for langt inde. På lyse kløer er det let at se hvor nerverne løber, de ser nemlig røde ud. Lad evt. en dyrlæge eller en opdrætter vise dig hvordan først.
Langhårede marsvin skal have børstet pelsen hver dag. En rigtig lang pels skal rulles op, og ellers skal man sørge for at klippe den til bordhøjde. (se siden Pelspleje). Det kan også blive nødvendigt med et bad en gang imellem, særligt for de langhårede. Her bruges shampoo beregnet til dyr, lunt rindende vand, og marsvinet skal tørres godt bagefter, f.eks. med hårtørrer.

Anden information: der findes flere rigtig gode fora om marsvin på nettet. Her kan man spørge om alt omkring sine marsvin, eller blot fortælle om dem, og der er mange folk med stor erfaring der kan hjælpe én. Et forum jeg kan anbefale er: http://www.kawida.dk/Buppi
Derudover kan man finde masser af god info på Dansk Marsvineklubs HP: http://www.marsvineklub.dk

Af Little Mysteries' opdræt ved Christina V. Jensen, tlf. 38 33 31 25, e-mail: littlemysteries2000@yahoo.dk, HP: http://www.little-mysteries.dk.

Copyright: Christina V. Jensen, Little Mysteries' opdræt. Kopiering tilladt til personlig brug. Videregivelse af kopi af denne pasningsvejledning eller brug af den på hjemmesider kun tilladt efter mit samtykke (kontakt: LittleMysteries2000@yahoo.dk) og med angivelse af kilde og link til min side.