Når marsvinet skal have unger.

Dimsy med sit første og eneste kuld. Ungerne er 1 uge gamle på billedet

Inden man beslutter sig for at lade sit marsvin blive drægtigt, er der lige nogle ting man skal gøre sig klart først:

Derudover bør man følge disse retningslinjer for avl med marsvin:

Fakta om drægtighed:

Fodring under drægtighed:

Drægtige marsvin har brug for ekstra meget c-vitamin (20-60 mg. dagligt) og må ikke sultes eller sættes på slankekur. Men det er heller ikke nogen god idé at give meget fed kost, som f.eks. Fiber P, da ungerne derved risikerer at blive for store og der kan opstå komplikationer ved fødslen.

Drægtighedens forløb:

Man siger at ca. 4 uger henne vil marsvinet have taget ca. 100 g. eller mere på. Jeg har lavet skemaer over Dimsys og Kirins drægtighedsperioder, så man kan se hvordan deres vægt forøgedes i takt med drægtigheden. Notér venligst at det er mange år siden nu, og på daværende tidspunkt lå den ideelle vægt for førstegangsfødende på 7-800 g. I takt med den danske marsvinebestands udvikling er denne grænse rykket noget.

Dimsys første (og eneste) drægtighed:

Tid
Vægt
Vægtforøgelse
Parringstidspunkt
760 g.
1 uge
802 g.
42 g.
3 ½ uge
852 g.
92 g.
6 uger
964 g.
204 g.
7 ½ uge
1080 g.
320 g.
8 ½ uge
1106 g.
346 g.
9 uger
1134 g.
374 g.
9 ½ uge / 68 dage
1174 g.
414 g.
efter fødsel
818 g.
- 356 g. (dvs. unger, moderkage mm. må have vejet 356 g.)

Dimsy fødte 3 unger: Arthur på 88 g., Sir Gavaine på 104 g. og Merlin på 106 g.

Kirins første (og eneste) drægtighed:

Tid
Vægt
Vægtforøgelse
Parringstidspunkt
720 g.
 
1 uge
748 g.
28 g.
2 uger
768 g.
48 g.
3 uger
784 g.
64 g.
4 uger
804 g.
84 g.
4 uger, 5 dage
872 g.
152 g.
5 uger 5 dage
934 g.
214 g.
6 ½ uge
976 g.
256 g.
7 ½ uge
1018 g.
298 g.
8 uger, 2 dage
1042 g.
322 g.
9 uger
1082 g.
362 g.
9 ½ uge / 68 dage
1074 g.
354 g.
efter fødsel
780 g.
- 294 g. (Stor forskel mellem hvad Dimsy og Kirin hver især har smidt. Måske har Kirin nået at tage lidt mere på end Dimsy. Jeg vejede hende nemlig først dagen efter..)

Kirin fødte 3 unger: to hunner på henholdsvis 92 og 94 g., og en han på 102 g.

Som man kan se ud fra Dimsys og Kirins skemaer, så passede det sådan meget godt at de tog omkring 100 g. på den første måneds tid. Men Zaïras vægtskema er så beviset på at man ikke helt kan regne med vægtforøgelsen. Hun havde været på besøg hos to forskellige hanner med 4 ugers mellemrum, da jeg ikke troede hun var blevet drægtig hos den første, eftersom hun ikke tog så meget som et gram på de første 4 uger. Først efter at have været hos den næste han, begyndte hun at tage på, og så fulgte hun ellers lige så nydeligt den normale vægtforøgelse, og tog 50 g. på de første 2 uger, så 75 g. ved den tredje uge, og da der var gået 4 uger kunne jeg pludselig mærke unger sparke og kunne så nok regne ud at hun i virkeligheden var 8 uger henne og ikke 4!

Når marsvinet er ca. 7 uger henne i drægtigheden vil man begynde at kunne mærke liv: ungerne sparker, i starten først meget svagt, senere mere voldsomt (Kirins unger sparkede så meget, at hun spjættede og gav små piv fra sig indimellem :-) ). Hvis man er heldig vil man også kunne høre ungerne skære tænder derinde! (Jeg fik ikke lov at høre det da Dimsy var drægtig, men jeg hørte det flere gange hos Kirin. En helt speciel oplevelse)

Fødslen:

Chillis første kuld - nyfødte.

Når marsvinet skal føde, er det en god idé at lade det gå alene, for at andre marsvin ikke skal forstyrre under fødslen, og for at hannen ikke straks skal parre hunnen, eftersom hun jo kommer i brunst kort efter. Bækkenet vil udvide sig inden fødslen, og man siger som tommelfingerregel at når det er udvidet 2-3 cm. er der ca. 48 timer til fødslen. Men jeg har hørt om marsvin der har været pivåbne i mange dage inden de føder. Man kan mærke om bækkenet er udvidet ved at føre en finger ned lang rygraden og ned til enden. Her vil man kunne mærke halebenet og de to skamben (eller bækkenskåle eller hvad sådan nogen nu hedder). De er normalt samlede, men inden fødsel glider de fra hinanden og man kan mærke et mellemrum imellem skambenene og halebenet (jeg mærker det som et mellemrum mellem hvert skamben og halebenet, altså på hver side af halebenet). Lige inden fødslen skulle hunnen blive mere stille og spise mindre (jeg oplevede at Dimsy blev helt utrolig kræsen få dage før, og kun ville spise persille! Kirin spiste mere varieret, men mindre nogle dage inden). Men hold øje med at hun ikke ligefrem ser syg ud!

Nu har jeg efterhånden oplevet en del marsvinefødsler, og min oplevelse af veerne ser sådan ud: hunnen kan komme med nogle halvkvalte piv, krummer sig lidt sammen og kommer med nogle små hop, så det nærmest ser ud som om hun hikker. Jeg mener at kunne huske at Dimsy så meget forbavset ud over det der skete :-) Andre gange lægger man slet ikke mærke til noget: Kirin virkede temmelig upåvirket, og var næsten helt stille. Det var et tilfælde at jeg opdagede hun var ved at føde: jeg stak hånden ned for som sædvanlig lige at føle om ungerne stadig sparkede derinde, men fik istedet fat i noget varmt og fugtigt og blødt :-) Hun kom kun med et enkelt piv ved den sidste, som var lidt længere om at komme ud.

Fødslen forløber som regel ret hurtigt. Det normale er at der går max. 15 minutter mellem hver unge, og oftere meget kortere tid, så det er overstået på 20-30 minutter. Hvis hunnen er for længe om at føde kan der være komplikationer, og så må man reagere. Det er f.eks. hvis hun har været mere end 15-20 minutter om at føde en unge, hvis hun begynder at blive træt og nedstemt. Enten skal hun til dyrlæge og have hjælp, eller også må man forsøge at hjælpe selv, hvilket dog ikke er helt risikofrit. Med Nika var jeg nødt til at hjælpe hende med at føde alle ungerne: den første lå i sædestilling (blev født med numsen først) og kunne derfor ikke komme ud. Jeg vaskede hænderne grundigt, sprittede dem af, og med en finger fik jeg fat i et ben og hev i ungen i takt med Nikas veer. Jeg masserede hende også på maven, for at hjælpe hende med veerne, og hjalp hende på den måde også med unge nr. 2 og 3. Unge nr. 4 og 5 kunne jeg ikke få ud, og endte med at måtte tage hende til dyrlægen, hvor hun fik vestimulerende middel og fødte de sidste to, som nåede at gå til.

Når ungerne kommer ud, fjerner moren som det første hinden over ungens hoved, så den kan trække vejret. Men nogle førstegangsfødende er så forvirrede at de glemmer det og ungen bliver kvalt og går til, eller de kommer til at fjerne den i den forkerte ende, hvis ungen er kommet ud med numsen først. Jeg var nødt til at lege jordemoder for Dimsy, fordi fødslen gik så stærkt at hun glemte at pakke den første unge ud. Jeg ventede nogle få sekunder og da jeg så at hun var i fuld gang med unge nummer to og havde glemt den første, skyndte jeg mig at hive hinden af ungens hoved, så den kunne få vejret. Kirin klarede det hele selv.

Mille med sit store kuld - nyfødte.

Moderen slikker ungerne rene og tørre og føder for hver unge en moderkage, som hun spiser. Det er vigtigt at hun føder og spiser moderkagerne, og man må endelig ikke fjerne dem før hun har fået chancen for at spise dem (det kan jo være hun levner, og det må man selfølgelig fjerne til sidst, men lad være med at fjerne dem til du er helt sikker på at hun ikke har tænkt sig at æde dem. Vent hellere et par timer). Moderkagerne indeholder et stof (oxytocin) der får livmoderen til at trække sig sammen og sørger for at mælken løber til. NB: Hvis et andet drægtigt marsvin spiser en moderkage, kan det sætte fødslen i gang! Derfor er det en dårlig idé at holde drægtige marsvin sammen i den sidste periode af drægtigheden.

Efter fødslen rydder den nybagte mor pænt op efter sig, og fjerner alt der i naturen kunne tiltrække rovdyr. Dette gælder desværre også dødfødte unger, og man kan være rigtig uheldig at komme hjem til halvspiste døde unger :-(

Kirin ligger med de nyfødte unger omkring sig.

Ungerne taber sig som regel lidt de første par dage, det er helt normalt. Men for en sikkerheds skyld er det en god idé at holde øje med deres vægt. Efter et par dage skal de nå op på deres fødselsvægt igen. Få dage gamle begynder de at spise fast føde (alle mine gjorde det allerede dagen efter de blev født), men de har brug for deres mors mælk og skal blive hos hende til de er mindst 4 uger gamle og har nået en vægt på 300 g. Er der mange unger i et kuld (5 og derover) kan man hjælpe til ved at give et supplement af baby fuldkornsgrød, som gives med en engangs sprøjte uden nål. Pas på ikke at give så meget at de ikke spiser ved deres mor.

1 dag gamle og allerede i gang med Mors grøntbunke :-)